Alkmaar

Cikle, cikle, cikle. Det er sgu noget af et trip at befinde sig så ofte i sadlen. Jeg er ikke sikker på, at min teori om, hvordan hjernens pletlige ubrugelighed med tiden vil udligne sig til en jævn retardering, er meget værd. For jeg har stadig særdeles store vanskeligheder med at formulere mig mundtligt uden dog at have mistet evnen til at registrere det.
Til gengæld begynder jeg at opleve noget, der ligner trancendens, når jeg ombord i mit meget store og tunge befordringsmiddel triller igennem de meget lange og lige veje, det her land er belagt med. Altså, når man ikke skal andet end at træde i pedalerne, er det svært ikke at svæve hen i tanker. Eller måske det modsatte. Af tanker, altså.

Holland er i øvrigt et meget rart sted at være. Folk er meget venlige og hjælpsomme, solen skinner, og vinden er mindre voldsom, end den sagtens kunne have været. I går, da vi krydsede det i øvrigt meget imponerende Afsluitdijk, havde vi endda medvind i noget, der ligner 35 km.
Alt sammen faktorer, der bestemt trækker op i bedømmelsen af landet.
På minussiden - det er bare den slags menneske, jeg er - kan jeg da lige nævne et par ting.
For det første er der ikke kolde øl i supermarkederne. Juice, sodavand og mælk er tilsyneladende de eneste drikkevarer, man vurderer, folk kunne føle trang til at indtage med det samme og i sval form.
Desuden er der brødet i samme supermarkeder. Jeg ved godt, at kvaliteten på bagværket i de danske butikker ikke er specielt høj, men der findes da et par forskellige slags i det mindste. Hernede findes der mange steder ikke andet end 17 varianter af toastbrød. Fucking toastbrød! Lyst toastbrød, mørkt toastbrød, toastbrød rullet i mysli, toastbrød med noget ovenpå, der ligner ost. Det er sgu sølle.
I øvrigt var vi i går tvungne til at indtage vores aftensmad på en skøn hollandsk grillbar i byen Den Oever, da alt andet pga. pinsen var lukket. Vi fik fritter med mayo, kaaskrackers, som er lidt som små bitte forårsruller fyldt med smeltet ost, med mayo og nogle meget underlige stykker ostefyldt butterdej, som lige var blevet paneret og smidt i friteusen. Det hele garneret med en skive syltet agurk, lidt reven gulerod og noget snittet hvidkål krydret med karry. Et udsøgt mordforsøg, som dog mislykkedes.
Kiosker findes tilsyneladende ikke her. Til gengæld kan man købe smøger og tobak hos boghandleren. Hvad tænker de på, de nederlændere?

Tilbage på plussiden skal jeg lige huske at fortælle, at det er ret fedt at betragte det rige fugleliv langs vejene. Vi har set helt mange hejrer, lappedykkere, gæs, terner, mursejlere og alle mulige andre, jeg ikke kender navnene på. Jeg føler mig lidt som min mor, når jeg konstant kører rundt og peger og råber "Se, Margit! Se fuglen!", men genetikken kan man jo ikke gøre meget ved.

J