Forår - eller noget

Jeg har noget på hjerte. Et emne, som jeg føler en stærk trang til at dele, ja ligefrem eventuelt diskutere med jer læsere.

Det er jo således, at man som campingcyklist oplever lidt af hver på sin færd, og noget af det, der har gjort størst indtryk indtil videre, er, at selvom vi skriver maj måned, har vejrmanden - eller hvem pokker det nu er, der styrer den slags - ingen skam i livet og banker lystigt temperaturen om natten ned mellem 2 og 4 grader.

Det faktum i sig selv behøver ikke nødvendigvis at udgøre det helt store problem, men det har det vist sig at være for os. I vores naive forestillingsverden så vi os parate til at imødegå nærmest en hvilken som helst situation; man tager en dejlig, fnuglet, dyrt nyindkøbt sovepose med et svensk kvalitetsmærke påsyet flere steder, en lang skiunderbuks og en ditto trøje og til sidst en skøn, hjemmestrikket uldsok, og så skulle den sidde lige i skabet!

Det gjorde den så ikke, og at blive vækket efter et par timers søvn af sine fødder, som gør så ondt, at man forestiller sig, at en ondskabsfuld, gammel nisse står og saver i dem med en sløv smørekniv, er tæt på den værste fysiske oplevelse jeg kan erindre at have haft. Og her er det så, at jeg endelig kommer til sagen, for det jeg gerne vil propagandere for her i dag er det skønne materiale kaldet: FLEECE

Fleece var som bekendt særdeles hot i 90'erne og måske endda lidt ind i det nye årtusinde, men sidenhen er det ligesom gledet ud i glemslen. Nu bæres det kun påtrykt en meget dygtig norsk skiløbers navn (hvilket selvfølgelig borger for kvaliteten) diskret under en Brøndby kamptrøje på stadion i frostvejr, eller når man gør pisterne i Val d'isere, hvor den naturligvis er godt gemt af vejen i lag på lagene under skijakken.

Og hvorfor, må jeg spørge mig selv, har dette vidunderlige materiale beståeende af sammenpressede nylontråde, eller sådan noget, lidt denne kranke skæbne. Jeg forstår det ikke. Jeg har erfaret, at jeg er megastor fan af fleece (må jo have været det altid bare uden rigtig at vide det) og har, som min kæreste, i skrivende stund nyligt indkøbt en fleeceplaid, som har den meget flotte, og altid moderne farve beige (tror jeg nok, eller hedder den sand? Eller måske knækket hvid?), som bliver svøbt om mit legeme inde i soveposen, og som afgiver den skønneste varme. Hvordan nylontråde kan det, forstår jeg mig ikke på, men ikke desto mindre, er det det, den gør. Men historien stopper ikke her. For vi har også i et tyskt supermarked, ved campingpladsen i Neustadt udvidet beholdingen af fleece med en vidunderlig langærmet trøje, Jakobs i en ubestemmelig brun, min i den moderigtige koral, som i øvrigt står forrygende til min teint. For det første er det forunderligt med alle de ting, man kan købe i supermarkeder, for det andet yderst overraskende at finde varer af så fashionabel art. Og tænk sig, at noget så pragtfuldt kan fås til de priser. Jeg tror at vi tilsammen har betalt den rimelige sum af 312,50 kroner for 2 plaider og 2 trøjer. Fremover vil jeg ikke have andet tøj end fleece. Det er varmt, flot og billigt!

Så lad dette være en opfordring til jer alle. Køb flecce og få råd til mere! Es lohnt sich!

M