['fissbræ:n]

Jeg har simpelthen så ondt i gattet og har haft det længe. For helvede, mand! Hvad skal jeg gøre? Jeg sværger, at jeg tørrer mig ordentligt, ja, som oftest gnubber jeg sågar efter med en bette vådserviet, hvilket næsten altid efterfølges af en lille klat af den alt ondt kurerende kopattesalve. Så snart det ikke er for koldt ligger jeg endda om natten uden klæder på understellet og stritter det bedste jeg har lært med den brune blomst. Men lige meget hjælper det. Jeg har fået kronisk fisebrand. Eller sviemølle om man vil.
Men det er ikke bare sådan en lille rød svien, som man kan få den efter lige at svedt lidt for meget i nummer to igennem en varm dag. Det er en vedvarende følelse, som skifter mellem at være en spids og ubehagelig svien og en konstant og ondskabsfuld kløen.
En nat i Dieppe kunne jeg ikke sove, fordi det kløede, som det aldrig nogensinde har kløet før. Jeg var så småt begyndt at tro, at den mildt nedsatte hygiejniske standard, campinglivet nødvendigvis medfører, havde udmøntet sig i noget så gennemført rånederen som orm, men jeg besluttede mig alligevel i min desperation for at forsøge noget indtil da uprøvet; nemlig at smøre kransen med noget så utraditionelt som Purigel, som er et kløestillende middel mod myggestik. Det viste sig at være en gave pakket ind i anselige mængder smerte, for Purigel består for størstedelens vedkommende af alkohol, læste jeg mig til bagefter, hvilket i første omgang spillede utroligt ringe sammen med mit sprukne møghul. Smerten var til at tage og føle på, skal jeg hilse at sige. Men da den helt åndssvagt heftige svien havde lagt sig, var kløen forsvundet sammen med den.
Så orm kan det ikke være.
Næste mulighed, jeg overvejede, var hæmorider. Men efter sigende skulle smerten ved den slags lidelser være helt ubeskrivelig og vist i øvrigt afstedkommet af for megen pressen på, hvis man kan sige det på den måde. Og i øvrigt kan jeg efter grundigt, men uden held at have ledt efter udposninger fyldt med blod med sikkerhed sige, at hæmo'er er det ikke.
Det er sgu nok kronisk fisebrand.
Men hvordan slipper man af med skidtet? Jeg er ved at være løbet tør for ideer, mens min røde hale bare svier og svier. Jeg trænger til hjælp, hvilket dette indlæg vel i grunden på flere planer er et ganske godt udtryk for.

J