Fussball 2. del

Ja så sluttede den store fodboldfest - og det hele fes ligesom bare ud i sandet. Virkelig træls.

Ved mit 1. indlæg var jeg i hin skrivende stund ved at se Argentina - Tyskland, og retrospektivt må jeg, desværre, konstatere, at den kamp endte med at blive VM's absolute højdepunkt. Det blev den af flere årsager. For det første spillede det tyske kollektiv den bedste gang bold overhovedet ved dette VM; med en helt klar taktik, med stort mod til at føre den ud i livet og med den rigtige indstilling. Se det er fodbold. Tag Messi ud, og Argentina er ingenting. Og når der er ingenting tilbage, må man jo vise billeder af den lille fede, der står og hopper og flår sig i håret på sidelinjen. Man kommer uvægerligt til at tænke på en lille, meget mærkelig nisse, der ser ud som om, den er ved at eksplodere.

Så var der dømt semi, og Holland - Uruguay lød temmelig usexet. Og det var så, hvad den var. Holland scorer, hvad der skal til og gider ikke rigtigt at spille bold. Uruguay prøver, men de er bare ikke gode nok, slet ikke med Suarez på bænken med karantæne. Kedelig kamp.
Til gengæld var der dømt høje forventninger og meget sexyness til den anden kamp. Tyskland - Spanien. WOW. Som Ole P skriver i sin kommentar, måske den moralske finale ved dette WM. Og hvad sker der? Tyskland fryser til is. Uden Thomas Müller var de en skygge af sig selv. Skyldtes det fraværet af selvsamme Müller? Har Tyskland udviklet et Spanienskompleks ligesom Danmark efter at have tabt EM finalen for 2 år siden? Eller var det det brændende ønske om at nå finalen i år, i modsætning til for 4 år siden, hvor det endte med en 3. plads, der fik samtlige spillere på holdet til at gå i baglås og fik selv supersikre, megaoffensive Phillip Lahm til ikke at kunne lægge en aflevering rigtigt i den kamp? Jeg kan kun gisne om det, men må konstatere, at selv om Spanien spillede den mest røvkedelige gang bold (de var sgu selv ved at falde i søvn på banen af bare kedsomhed, og vi andre døsede helt sikkert et par minutter hist og her undervejs), så fik de hevet en fortjent (sådan da) et-nul sejr i hus og stod til at møde Holland i finalen. Og så blev det jo finaledag, men før min ganske korte beskrivelse af den kamp, ønsker jeg her at knytte en kommentar til bronzekampen mellem Uruguay og Tyskland.
HVAD sker der for Joachim Löw? Har han ingen stolthed, eller betyder en bronzemedalje ingenting for ham og Tyskland? Sikke et elendigt reservehold at stille med, og vi var vidner til endnu en fuldstændig forfærdeligt spillet kamp af tyskerne. Et pinligt punktum for det bedst spillende hold i turneringen, der efterlader mig med en dårlig smag i munden. Fy for pokker!

Finale - juhu!!!!
Kan jeg sige meget andet, end at det var en pine at se på? Holland der graver sig ned i store dele af kampen og ikke kommer frem til en skid og Spanien, der endnu engang spiller virkelig dårligt. Og at skulle se på at Iniesta, en af verdens bedste fodboldspillere, filmer sig til det ene frispark efter det andet, gav mig deciderede kramper i maveregionen. Han skulle skamme sig......
Og det var så det. Nok det dårligste VM jeg kan erindre. Ærgerligt, ærgerligt, ærgerligt!

M