Fussball

Ja - nemlig! Og sidder du nu og tænker, at dette emne interesserer dig næsten lige så meget, som at sidde på en skoldhed sommerdag og betragte græsset gro i din have, så skal du måske bare skrue væk fra dette indlæg og finde noget sjovere at beskæftige dig med, så som at se nyheder på TV2 eller læse Se og hør.

Som udgangspunkt kan man jo finde på at spørge sig selv om lige præcis, hvorfor 2 fodboldelskere som Rabubald og jeg selv vælger at cykle ud i Europa uden fjernsynsgaranti i år 2010, hvor der afholdes VM. Til dette spørgsmål kan jeg kun svare, tja, hvem ved, beats me og at det måske simpelthen må skyldes en kortslutning på øverste etage hos os begge.
Nå, men gjort er gjort, og afsted tog vi, og pludselig nærmede d.12 juni sig og dermed starten på dette års største sportsbegivenhed. Panikken begyndte så småt at brede sig hos os begge, og vi blev hurtigt enige om, at de næste 3 uger var det en prioritet at finde en campingplads med fjernsyn. Som sagt så gjort, og indtil skrivende stund er det da også næsten lykkedes os. Hvad er vi så gået glip af indtil videre? En vist ikke videre ophidsende åbningskamp, Frankrigs første kamp, som vi dog hørte i radioen på vores mobil, og hvor vi fik den klare opfattelse, at udover Frankrigs hold befandt der sig kun 1 spiller fra Uruguay på banen, nemlig Diego Forlan. Han må sgu have haft pænt travlt fyren, når han nu skulle udfylde pladsen for sine 10 holdkammerater! Så gik vi glip af, at Danmark fik lammetæv af Japan og vist spillede som en pose nødder ifølge Malenes og Marias udsagn. Derudover missede vi, at de azurblå blev høvlet ud af banen og af VM af Slovakiets helte, og det var virkelig ærgerligt. Altså, at vi ikke så det. Derudover tror jeg, at vi har set det meste.
Vi havde selvfølgelig nogle forventninger på forhånd. Ikke så meget til lille Dannevang, men generelt om at se noget dejlig bold udført af verdens bedste fodboldspillere. Derudover er der jo altid nogle hold, som jeg fra starten har et svagt punkt for. Frankrig, som efter min mening har fostret verdens bedste fodboldspiller ever, nemlig Zinedine, min helt, England, som jeg nærmest føler mig beslægtet med gennem mit tidligere giftermål med Derek, og jeg elsker bare den måde de spiller fodbold på på øen, Portugal, fordi jeg ligesom Alex og en masse skrigende teenagetøser forguder Christiano Ronaldo og så Tyskland, mit nye føl-mig-hjemme-land (her taler vi om Hamburg og Berlin: og som ledes af den polske powerduo på toppen).
Hvordan er forventningerne så blevet indfriet indtil nu? Generelt synes jeg, at der har været utrolig meget dårlig fodbold. Som om spillerne ikke havde trænet eller spillet sammen før. Ind imellem har der dog været lyspunkter. Tyskland startede som lyn og torden med noget af det bedste bold jeg har set fra et landshold længe, anden kamp spillede de OK, fik Miro udvist og tabte. 3. kamp tog de sig sammen, og da Miro var tilbage, bankede de England i overlegen stil (har vi hørt, for den kamp missede vi desværre også). England, England, England. Hvad skal jeg sige? Endnu er det ikke lykkedes for nogen landstræner, hverken den trælse svensker eller den fedtede italiener eller andre, at få Frank Lampard og Steven Gerrard til at spille sammen og yde deres optimale eller gro nogle nosser (pardon my french) til at bænke den ene og lade det komme an på dagsformen, hvem der skal spille. Derudover var Rooney en skændsel, og hvorfor sætter man Peter Crouch på banen uden at benytte sig af hans kompetencer? De spillede forfærdeligt og havde fortjent at blive sendt tidligt hjem. Frankrigs fordums stjerner med Henry [' HÆNRY] på bænken (nu har Sidney Govou jo også spillet blændende i Lyon i år?) gik fuldstændigt i opløsning og blev sendt surmulende hjem. Måske har det med at gøre, at Domenec udtager sit hold ud fra astrologiske betragtninger og åbenbart ikke ud fra talent og spil? Måske?
Nå men i går slog Oranje de storflæbende Brasilienere hjem til noget at sove på. Og tak for det. For sjældent har jeg set voksne mænd så ofte grædende kalde på mor og et glas varm mælk og en kiks. De blev 5 år igen, og når det blev for svært blev de svinske. Afsted med dem. Nu spiller Argentina med den lille fede på trænerbænken, og de har jo desværre mange af de samme attituder, som Brasilien. Så jeg håber på Holland og Tyskland i finalen. Så kan vi få et klassisk møde som i 1974, det første VM jeg husker, og hvor jeg syntes, Uli Hoeness var fantastisk.
Ja, jeg har slet ikke omtalt Spanien, som efter min mening har det mest komplette hold spiller for spiller, og som måske ender med at rende med det hele. Gør de det, er det ok for mig.
Og så skal vi jo ikke glemme, at i dag starter Touren. Meget vigtigt.

M