Rute og bold

Så. Nu er både Sardinien, Napoli og Dubrovnik strøget af ruten. Jeg kan ikke sige, at vi ligefrem nyder at alterere det ene faste skelet, vores nuværende tilværelse er bygget på, selvom det måske kunne se sådan ud, hvis man bemærker, hvor frekvent en foreteelse det efterhånden har udviklet sig til at være. Men løftet til os selv, som vi afgav før vores afrejse, om kun at gøre ting, vi kan lide og har lyst til kombineret med helt igennem skamløse færgepriser, som man - indrømmet - kunne have orienteret sig om på forhånd, men som altså først på dette sene tidspunkt har ladet sig åbenbare for os, har tvunget os til, i grunden også i samspil med vores økonomiske situation, at gøre det igen.

Jeg vil forresten også gerne lige give mit besyv med på fodboldfronten, og jeg skal gøre det ekstremt kort: Der bliver langsomt men sikkert kastet et solidt lag af skarn på en ellers ædel sport af primadonnamillionærernes trang til at snyde og udvise småbørnsadfærd og FIFA's eller dommernes manglende vilje til at stoppe det. Det er et forbandet faktum, som er forbandet skandaløst!
Jeg foreslår en indskærpelse af reglerne overfor dommerne ledsaget af et sæt af udvidede sanktionsmuligheder, der giver dommeren lov til korporligt at straffe umoralsk adfærd. Fx kunne en stempling takseres til en kindhest, og hvis den er ekstra grov til en kindhest af typen, hvor den ene hånd holder hovedet, og den anden udfører selve hesten, om man så må sige. Brok kunne resultere i en lang nål stukket igennem biceps, film i et spark over skinnebenet. Eller stød. Eller en sheriffstjerne. Eller en skalle i brystet. Eller en nuggi. Og religiøse ytringer skulle koste rituel korsfæstelse.
Og så foreslår jeg sgu, at pressen og den brede pøbel tager lidt af den moralske forargelse, der strintes ud over det hele over doping i cykelsporten og deler ud af den til snydepelsene i fodbold. Især Louis Fabiano aka Super-Pippo Version 2.0 og Andres Iniesta, som begge har vist sig som både skændige og usportslige på trods af deres helt vidunderlige talenter. Hetz, siger jeg. Heksejagt!

Og således abrupt vil jeg afslutte dette indlæg. Jeg er nemlig træt. Og lidt trist over at min søster er taget hjem til Danmark i dag.

J