Derudover scorede Emma Hostel absolut laveste skodkarakter på samtlige parametre.
For det første fandt vi ved ankomsten døren låst, og det selvom der reklameredes med 24 timers non-stop reception. Efter 5 minutter blev der åbnet, og vi kunne tjekke ind. Det viste sig at være andet end en undtagelsesvis foreteelse. Hver eneste dag skete det mindst en gang, at døren var låst, fordi receptionisten fx skulle i bad. Og det var sgu ikke kun potentielle evildoers, der blev holdt ude - gæster, der opholdt sig inden døre var låst inde.
Da vi tjekkede billeder på stedets hjemmeside, havde vi med tilfredshed kunnet konstatere, at der var et nogenlunde veludrustet køkken, så vi ville kunne tilberede vores egen mad. Her kan man se den helt åndssvage forskel på reklamen og virkelighedens verden:
Reklamen:
Den hæslige virkelighed:
Den ene kogeplade virkede forresten ikke, og nogen havde glemt noget i køleskabet, så der kombineret med den mugne dunst af faretruende fugtighed forårsaget af ingen udluftning stank af rådden fisk, og Margits stakkels legeme blev delvist følelsesløst af madrasserne, og rengøringsdamerne var nærmest proforma, så der var møgbeskidt overalt, og receptionspersonalet var mutte og uvenlige, og belysningen var deprimerende, og badeværelserne var slet ikke nyrenoverede, som der ellers stod på den løgnagtige hjemmeside, tværtimod var de ulækre og delvist dysfunktionelle.Alt i alt var der på ingen måde rart, og alle de ovennævnte faktorer prægede i den grad stemningen i huset. Ingen gad hænge ud i det væmmelige opholdsrum, ingen talte sammen, og næsten ingen hilste på hinanden. Vi snakkede i løbet af 11 dage ikke med andre end en overfrisk tyrkisk dame fra Tyskland, og så snart vi havde spist morgenmad, var vi ude af døren, og vi blev væk så længe, vi overhovedet orkede.
Hvordan det under de forudsætninger lykkedes for os at have så godt et ophold i Prag kan man med rette spørge om. Jeg synes selv, det siger en hel del om, hvilket stof vi er gjort af.
J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar