Sumprotten

Nu ville skæbnen, eller måske mere nøjagtigt vores ualmindelig gode cikelben, det således, at i stedet for at være i Prag i 5 nætter blev det til 11 nætter på det her på siden tidligere beskrevne Emma Hostel.
Da vi ankom blev vi vist ind i vores 8 sengs dorm. Rummet var mennesketomt pånær én logerende, som lå i sin seng lige indenfor døren til højre i underkøjen. Han lå med sin computer og et dynebetræk trukket op over hovedet. Nå nå nå nå. Der er vist en, der har fået en tjekkisk pilsner over tørsten i går, tænkte vi. Og det skal der jo være plads til. Vores antagelse viste sig at være fuldstændigt ude i hampen. Fyren i sengen, som i øvrigt viste sig at være fra Spanien, havde ikke været ude at drikke. Han drak ikke alkohol i al den tid, han boede der. Han var stort set heller aldrig ude af huset. Eller sin seng for den sags skyld. Dette bevirkede, at han efter ganske kort tid gjorde sig fortjent til tilnavnet Sumprotten, eller pungrotten eller pungdyret!!!
Og hvad er sådan en sumprotte så egentlig for en størrelse? Vores eksemplar vågnede hver morgen mellem halvni og halvti. Hvis han ikke lå i sin seng, når vi vågnede, blev vi i starten ganske forskrækkede, men det viste sig, at så sad han en stund med sin computer i kælderen i fællesrummet. Han spiste ikke morgenmad, men sad med sin computer og spillede spil. Puha, så kunne vi ånde lettede op. Vores sumprotte indtog alle sine måltider i sin seng. Et måltid kunne bestå af en halv liter yoghourt drukket direkte fra plastikbeholderen, et par bananer og en halv sandkage spist med en gaffel. Eller det kunne være en bøtte ris fra en delikatessen i Tesco, det eneste supermarked, han handlede i, og et par rundstykker. Eller det kunne være en grillkylling fra delien og et par bananer og så lige en halv sandkage.
Han havde sit tøj i en meget stor, bordeauxrød kuffert, som var spændt fast til sengestolpen med et velcrobånd, så den kunne stå oprejst. Tøjstilen var polo t-shirt i en stærk, klar farve og en short i enten sort eller rød. En kort soklet og til indendørs brug en slags badesandal i noget stofværk, til de få udgange en sort basketstøvle. Det betyder dog ikke, at han ikke havde andet tøj. Der var skam både jeans og beige garbadinebukser i kufferten og skjorter i satinlignende stof. Disse beklædningsgenstande blev dog ikke brugt. Han havde til stadighed to - tre t-shirts hængende på bøjler i metalnettet, som udgjorde bunden på overkøjen. Derudover hang der shorts og håndklæder. Vi observerede, at kufferten var pakket på en ganske særlig måde. Tøjet var ikke lagt sammen og så placeret i stabler, som, så vidt jeg er orienteret om, er den gængse metode. Nej, det var lagt fladt ud i kufferten, og ærmer og kraver blev så foldet ned langs med kanten. En metode, som vitterligt sørgede for, at tøjet ikke var særligt krøllet, men som også i den grad besværliggjorde den simple diciplin at få fat på en bluse nede i bunken. Så måtte alt tøjet ovenpå med op og efterfølgende pertentligt lægges på plads igen.
Ud over tøjfolderiet gik hans dage nogenlunde på samme måde. Stå op, gøre lidt morgentoilette, sidde tyve minutter i kælderen, gå i Tesco og handle, ligge på maven i sengen og streame VM i basketball, tjekke andre sportsnyheder og spille sit yndlingsspil. Sidde op i sengen og indtage sine måltider, et bad om aftenen og så til køjs ved ellevetiden.
Han snakkede næsten aldrig med nogen, pånær nogle enlige, kvindelige rejsende, som boede på værelset en enkelt nat eller to. Dem udvækslede han nogle sætninger med ved deres ankomst, og talte derefter ikke med dem. Eller også talte de ikke med ham? Han kaldte os for lady og sir og henvendte sig til os om morgenen med et good morning og om aftenen, hvis vi var hjemme, når det blev puttetid, for at spørge om det var ok, at han slukkede lyset.
Vi begyndte at spekulere over, hvem han var. Var han på tur rundt i Europa og havde fundet ud af, at det slet ikke var ham, og ventede han bare på, at dagen skulle oprinde, hvor han endelig kunne flyve hjem? Boede han stadig hos sin mor og havde brug for en pause, og simpelthen hvilede ud i sengen og bare ikke havde overskud til andet? Var han en kriminel på flugt, som gemte sig på et usselt hostel i forvisning om, at der ville politiet ikke finde ham? Vi spurgte ham aldrig, om nogle af vores teorier var sande, så vi må leve i uvished.
Hvor længe han havde været på Emma Hostel , før vi arriverede, ved vi ikke, men da han, fire dage før vi skulle afsted, pludselig om morgenen pakkede sin kuffert for sidste gang og forsvandt ud af vores liv for evigt, var vi mildelst talt rystede. Chokerede. Og en følelse af tomhed bredte sig i vores indre.
Tomrummet blev heldigvis hurtigt udfyldt, for selvsamme dag flyttede en ny rotte ind i sumpen. Denne gang af italiensk afstamning. Den sov det meste af de tre dage, den var der, og der bredte sig en følelse af tryghed på vores dorm.

M