søndag den 2. januar 2011

Slut

Så. Nu er det slut. Vi ville have elsket at bruge en måned på at cykle hjem via Hamburg og Jylland, men flere ting taler imod det. Den vigtigste forhindring er vejret. Nummer to hedder pengenød; vi er simpelt løbet tør. Og sidst men ikke mindst er vi blevet ramt af alvorlig hjemve.
Så nu bider vi i det sure æble, hopper på et tog om et par dage, og dermed er eventyret slut. Bum.

Hjemme venter en noget uvis situation på stort set alle tænkelige punkter, og det er måske også, fordi ønsket om afklaring på bolig- og arbejdsfronten trænger sig på, at vi er begyndt at længes hjem.
Så nu er det altså slut. Her på bloggen vil der sikkert blive udgydt lidt efterrationaliseringer, derefter kommer vi ikke til at skrive mere her.

J