Her er ikke mange lejemordere i eksil eller amerikanske dværge på hårde hestestoffer, hvilket er lidt af en skuffelse for mig, men til gengæld kan man fodre svin med helt en utroligt irriterende type kvæg, som de vist kalder turister. Jeg ved sgu ikke, hvad der sker med folk, når de bevæger sig i flok i fremmede lande, men jeg kan afsløre, at jeg er fuld af både undren og væmmelse. Derfor kommer der nu en omgang spørgsmål og gode råd. For jeg ved, at der sidder små latente turistsvin derude og læser med.
- Hvad helvede skal det til for at tage billeder af alle bygninger? Og så med din kone i forgrunden? Selvom de er nok så pæne begge to, er Google Street View altså et strålende redskab, som ikke i samme grad får dig til at ligne en spasser.
- Hvorfor i alverden skulle helt almindelige trafikregler pludselig træde ud af kraft i det øjeblik du stavrer rundt sammen med de andre pensionister i udlandet? Husk nu bare at se dig for, før du vader lige ud midt på gaden foran fx en cykel i høj fart. Idiot!
- Hvem satan har bestemt, at man, når man er på ferie og sightseeing, skal være iført tøj, som med det samme stempler en som for det første turist og for det andet idiot? Ergonomi og æstetik har kun meget sjældent gået bare tilnærmelsesvist med hinanden i hånden, det må man bare se i øjnene. Men derfra og så til at klæde sig i bred solskærm, højtaljet beige letvægtsbuks og blomstret, lidt for kropsnær bluse og seriøst tudegrimme kondisko for damernes vedkommende og nærmest sådan lidt safari/vandreruniform for herrernes er kraftedeme bare for skidelangt ude!
- Hvorfor skal man råbe til hinanden på sit eget sprog, mens man vifter vildt og inderligt med sit turistkort og sin bog om byen? Slap nu for helvede lidt af og gør bare et lillebitte forsøg på at blende ind. Hvis man gør det, er der faktisk også en chance for, at lokalbefolkningen ikke vil møde en med foragt. Ja, man kan faktisk blive forvekslet med en lokal. Her hjælper det naturligvis at være bleg og høj, når man er i Belgien, men alligevel er der ingen undskyldning for at være en tumpet brøleabe.
Det kan forresten være svært at få plads til alle de indtryk, vi indsamler, når vi skriver indlæg her på bloggen, og tit glemmer jeg ting, jeg egentlig gerne ville have skrevet. Små bizarre eller fede eller nederen ting.
Som fx en dag i Nordholland, hvor vi midt imellem Groningen og Zuidhorn sad på et par sten på en tilsyneladende øde parkeringsplads midt ude i ingenting og indtog en net lille frokost. Ud af det blå dukkede så pludselig en midaldrende, alvorligt udseende kinesisk dame op, som uden at ænse os gav sig til at jogge i cirkler i et meget lavt tempo. Hun var iført en moderat skinnende, blomstret, lyserød skjorte og en lang nederdel. Den ene hånd holdt hun sig på lænden med, i den anden holdt hun en mobiltelefon.
Således sad vi der og spiste tørre ostesandwiches af brunt toastbrød, mens der blev dyrket langsom idræt i omtrent 15 minutter. Jeg følte det som om, jeg var med i en meget dyb surrealistisk fransk film.
Eller som da vi i Bad Oldesloe parkerede cyklerne udenfor et supermarked, og en tyk mand på omtrent 40 i grimt træningstøj, som stod og røg smøger, bare gloede og gloede på os. Han sagde ingenting, han stirrede bare. Også selvom jeg gloede tilbage på ham. Vi havde egentlig planlagt bare at sætte os et sted udenfor supermarkedet og spise frokost, men da vi kom ud, stod støderen der sgu stadigvæk. Og gloede og røg smøger. Det blev en kende for skummelt, så vi kørte en kilometer ud af byen og dinerede i et busskur.
Eller som i Hamburg da vores vært Helmuth lige gav sig tid til at sætte et par krydser på vores kort over St. Pauli, så vi fik chancen for at opleve lidt dejlig tysk autenticitet til Europa Leaguefinalen på Bar Centrale, hvor folk var skidesøde og bar over med vores middelmådige tyskkundskaber, og hvor Astraerne var kolde og noget så mangfoldige.
J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar