I dag lykkedes det os omsider at krydse grænsen mellem Tyskland og Holland. Åh, hvilken lise for sjælen. Hvilken udsøgt fryd. Hvilken lettelse.
De seneste 6 dages ridt igennem flade, flade Niedersachsen og Reiderland i stiv modvind 90 % af tiden har ligesom fået lagt en dæmper på den allerstørste begejstring for Bundesrepublikken. Komarker, aspargesmarker, komarker, aspargesmarker, lille flække med Backstube, som forhandler det samme intetsigende, underlødige Käseüberbackenes møgbrød som i den foregående nærmest identiske lille flække, og med Gaststätte, hvor der selvfølgelig er bryllupsfest, så alt er optaget, og med kirketiderne slået op ved byskiltet, komarker, aspargesmarker, lille mudret kanal, aspargesmarker, køer, køer, køer, grimme, grimme tyske, korrekte damer med alt for højt hår med lyse striber, der savner enhver form for diskretion, hæslig - men dog uforholdsmæssigt billig - campingplads beboet af fastliggere, som alle sammen er grimme pensionister, som kører meget usikkert på cykel; til fare for alle, men trods alt mest sig selv, aspargesmarker, køer, køer, køer, vammel lille kostaldshørmende landsby med staldene på gadeplan om man så må sige, modvind, modvind, grimme tyskere, tobaksautomater i hver lille møgflække, kondomautomater i hver lille møgflække, aspargesmarker, køer, kirketider, ingen skide træer så langt øjet rækker, aspargesmarker, køer, køer, køer, FUCK!
Og selvom landskabet i vid udstrækning er uforandret på den hollandske side af grænsen, var det som om farverne blev stærkere, duftene mere indtagende, vinden varmere og knap så brysk, i det øjeblik vi fandt os selv i det forjættede Holland, hvor folk taler et forfriskende og komplet uforståeligt volapyk, men til gengæld ikke scorer helt så chokerende lavt som det tyske gennemsnit på skønhedsskalaen.
Vi har indlogeret os på et vandrerhjem i byen Scheemda, hvor der i skrivende stund er et eller andet stort møde i stueetagen. Jeg har lidt en fornemmelse af, at det er et kor, der holder et eller andet. Mest fordi der for et øjeblik siden stod to damer og sagde mærkelige lyde ude på gangen. Vi har låst døren og kravler nu ind i vores alkove(!!), hvor vi vil streame lidt Danmark i form af den glimrende og meget medrivende dramaserie TAXA.
Forresten har alt jo selvfølgelig ikke været det rene lort den sidste uge. Blandt lyspunkterne har været, at vi har krydset tre store floder. Vi tog en meget stor elevator ned til den gamle Elbtunnel, som ikke var meget bredere end tre meter. Et par dage senere krydsede vi Weser på en meget lille færge, og i går kørte vi over Ems på en bro. Sådan.
Billederne her er fra den meget korte færgetur.
J
Tænkt hvad en cykeltur kan gøre ved en. F.eks. at man oplever det som glædeligt at krydse grænsen til Nederlandene, som jo stort set ikke har gjort sig fordelagtigt bemærket bortset fra Ejdammerosten, et par malere, hvoraf den ene var så tosset at skære sit ene øre af, nogle fodboldspillere, hvoraf enkelte, i modsætning til danske fodboldspillere, har formået at hæve sig over gennemsnittet og så selvfølgelig tulipaner i kilometervis.
SvarSletJeg kan af jeres beskrivelse forstå, at helvedes forport, eller måske endda selve helvede, åbenbart befinder sig i nordtyskland.Så er det bragt på plads.
Herhjemme er alt godt. varmebølgen fortsætter, og vi er definitivt flyttet i kolonihaven.
Den politiske situation er på ingen måde forbedret. Tværtimod. Der er nu lagt i ovnen til gedigne besparelser på kommunerne, og på de svageste i samfundet, som åbenbart, ifølge regeringens analyse, er dem der har ført Danmark i økonomisk uføre, og derfor må betale prisen for genopretningen.
Vi savner jer selfølgelig meget, men på den anden side glæder vi os over, de eksotiske oplevelser i har med i jeres tour de force genne Europa, og vi glæder os selvfølgelig til at høre flere spændende historier om de besynderlig folkefærd og kulturer i møder på jeres vej