Med vores ankomst i går til Hamburg er første flueben på den lange liste sat, kan jeg med tilfreds- og ømhed konstatere. 400 km på 8 cykeldage giver, hvis jeg da stadig kan gennemføre lidt simpel hovedregning, et dagsgennemsnit på 50 km.
Det er en hel del højere, end forventet, og jeg er begyndt at frygte, at det har konsekvenser, der rækker et stykke udover pandafjæs og ømme lår og baller. Det forekommer mig i hvert fald, at min intelligens er for nedadgående, og at denne tendens er direkte proportionel med mængden af idræt, jeg udøver. Når man således vælger at øge sin daglige legemlige udfoldelse fra nul eller lidt mere til sådan cirka 3 timer i døgnet, er det et ret så drastisk fald i hjerneaktivitet, man som følge heraf oplever. Uheldigvis for mig er det de verbale evner, det først har ramt, hvilket kommer til udtryk således, at jeg i det store hele har mistet evnen til at formulere en sætning. Jeg finder gang på gang mig selv i situationer, hvor jeg er i gang med at sige noget og så pludselig bare går i stå. I bedste fald. Ofte bliver jeg nødt til at opgive at færdiggøre sætninger, fordi de simpelt hen ikke giver mening, og jeg ikke kan finde på alternative formuleringer. Disse halvfærdige sætninger tvinges jeg jo så til at afslutte med fx et "aarrrgh!", og det får mig ikke ligefrem til at fremstå som videre begavet. Især ikke når Margit svarer: "Skal jeg række dig knækbrødet, eller hvad fanden mener du?"
Hvis så bare dette verbale forfald havde været ledsaget af et tilsvarende dyk i kognitive evner. Men idrættens skadesvirkninger er langt mere udspekulerede og malignante end som så. For jeg er mig konstant smerteligt bevidst, hvor grelt det står til på ydersiden uden at kunne gøre noget ved det.
Jeg forsøger som en slags trøst at overbevise mig selv om, at dette blot er en fase, som skal overstås; sidenhen vil hele hjernen ganske naturligt nedjusteres til et lavere funktionsniveau, hvor det ene centers mangler slet ikke vil blive opfattet af det andet, hvor jeg vil befinde mig i en tilstand af lykke - komplet ignorant enstavelses-lykke - og jeg vil have udviklet mig til en vaskeægte, god gammeldags sportsidiot.
Det er vist den slags, man kalder ironi. For næstefter brianer, lakaber, politikere og politiet er der næppe noget segment i den danske befolkning, jeg igennem hele mit liv har foragtet mere end netop Sportsfjolset. Det er nok Guj, der straffer mig for at foragte. Det er da heller ikke pænt af mig.
Nå, men vi er altså kommet til Hamburg og har indlogeret os på et lille hotel i St. Pauli. Her er indtil videre rigtigt rart - i hvert fald tog det os ikke meget mere end 5 minutter at finde frem til en dejligt afslappet bar, som sælger øl til 15 kr., og hvor man må ryge.
I dag står den på yderligere udforskning af kvarteret og muligvis noget mere øl. Den slags skal man nemlig slet ikke kimse ad.
J
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jakob, du skal ikke være flov over ikke at kunne formulere en sætning. Så ved du hvordan jeg har det ;-) Det er ikke sådan når man er blevet idrætsmand.
SvarSletMen det lyder til i har det godt og nyder alle de billige øl.
Savner jer meget, det kan jeg jo ikke komme udenom.
Elsker jer begge to meget meget højt.
Kys fra hende den dejlige datter/bonusdatter/junior :-)
Hej Malunse
SvarSletDejligt at høre fra dig:-)
Og godt at se, at du har meldt dig under den faste læserskare. Håber du nyder at læse om vores tur.
Vi savner dig, men sådan skal det være.
Kys og mange kram og tanker fra
Jakob og din søde mor
Hallo Bruder und Piphvogel da in der schönes Deutchenland. Ik håffe Ir hast es fino bambino:-)
SvarSletDet er dejligt at læse, hvad I foretager jer. Det eneste, jeg må undres over, er, hvorledes sportsidiotien og alkoholismen spiller sammen på en så overraskende positiv maner. Personligt har jeg ikke de bedste erfaringer med at blande disse to ellers så tilstræbte "egenskaber", eller skulle man fristes til at kalde dem afhængighedsforhold.
Til gengæld har jeg personligt oplevet et vist svind i mine i forvejen begrænsede intellektuelle og ikke mindst verbale evner efter indtag af alkoholiske væsker. Kunne det tænkes, at sprut og bajere umiddelbart spiller negativt ind på hjernen, men til gengæld bidrager yderst positivt til den imponerende strækning, I har lagt bag jer. Alkohol er jo - som bekendt - en yderst effektiv kalorieBOMBE. Kunne det tænkes, at den har givet det fornødne krudt i rumpetten, der har gjort jer i stand til - som en fugl på træk, på ganske umenneskelig vis i raketfart - at trække mod varmere himmelstrøg?
Det, der i første omgang kan virke som begrænsende, viser sig ganske ofte efter nærmere overvejelser (hvis du da stadig er i stand til at tænke en sammenhængende tanke ...?)og hvis man virkelig sætter alt ind på at vende enhver umiddelbar udfordring til noget positivt, at være en Guds (Gujs)gave. Således synes jeg, Jabob, at du skal værdsætte dine forhåbentligt midlertidige manglende tankeevner, da det muligvis er deres fortjeneste, at "drengen der hadede sport" pludselig er i stand til at udfolde sig på et fysisk overmenneskeligt niveau næsten uden smerter - bortset fra i den lille blege mølle;-)Hehe.
Hmm ... hvad er det her for noget rod ...? Det korte af det lange er, at jeg har gennemskuet sammenhængen;
1. I drikker og indtager de meget sunde kalorier (alkohol et stopfyldt med omega-3 og -6), dulmer smerterne (fysiske som psykiske) og energi- og lindringsdepoterne er fyldt op.
2.I bliver ude af stand til at tale sammen og dermed brokke jeg over vejrforhold og drilske bakker.
3. I mister for nogle timer evnen til at føle smerte.
4. Raketten er i omløb i nogle supereffektive timer.
4a. Smerterne begynder så småt at melde sig igen. (NU er du bange). Der er kun én vej ud. (se næste pkt.)
5.Energien er brugt op, størstedelen af talens brug er forduftet, men man kan heldigvis stadig sige: "Zwei Bier, bitte"
Gå tilbage til start.
Og det, jeg har skrevet, giver fuldstændig mening! Shhhh! Det gør det altså!
Sport og alkohol er to af hinanden afhængige størrelser!
Skål! Jeg vil tage mig en bajer, så jeg kan overskue at slæbe mit luksuslegeme ind i seng!
Kram.
Nu er det jo sådan, at jeg som ekspert på området føler mig kaldet til at kommentere det lidet videnskabelige indlæg om sportens uheldige virkninger.
SvarSletDet er jo rent faktisk sådan, at alle undersøgelser viser, at den der dyrker idræt, og også helst gennem sin barndom, udvikle sin hjernes evne til at fungere på et højere abstraktionsniveau. kan det tænkes at timers tilbringen foran fjernsynet hvor Brøndby har stået på menuen endeligt begynder at sætte sine spor?
Ikke desto mindre er det imponerende, at i allerede er nået tul Hamburg på cykel uden helt at miste de elementære menneskelige egenskaber. Når man tænker på. hvad cykelryttere normalt fortæller til den ivrige sportspresse efter et langt cykelløb, befinder i jer stadig på Olympens højder.
Herhjemme gør vi her og nu klar til at tage til Sverige og vi forventer at tilbringe 4.5 dage i vores lille kanldhytte sammen med Thomas, Janni og The little new princess.
Til jeres orientering er de kommet ny regering i England, som nu bliver ledet af to snotforkælede rigmandssønner. Det skal da nok gå godt .....%&#&?#€%
I Danmark er alt ved det gamle. Socialdemokratiet og SF brillere i øjeblikket med en økonomisk plan, hvorefter arbejdstiden gerne må stige med 1 time om ugen. For mig de siden midthalvfjerdserne har haft 35 timers ugen på dagsorden er det lige så smerteligt som at køre på cykel til Hamburg.Jeg kan godt forstå at i er flygtet ud af landet.
PS. Jeg tror varmebølgen har bidt sig fast
Ane,
SvarSlethaha! Jamen, jeg tror, du har knækket nødden. Det er fucking genialt, det der.
Konklusionen er jo klar. Og behagelig.
J
Ole,
SvarSletjeg har jo prøvet at forklare dig, at politik er noget lort, og at politikere er idioter. Bedre sent end aldrig - altså, at det jeg siger til dig begynder at trænge ind.
I øvrigt er ét jo, hvad videnskaben siger. Et andet er jo helt almindelig gammeldags empiri. For det første er alle topidrætsudøvere jo svagt til middel begavede, eller i det mindste så mange af dem, at det ikke kan betale sig at beskæftige sig med resten. Det kan man forvisse sig om ved at tænde fjernsynet og se et interview efter fx en fodboldkamp.
For det andet er det altså ikke løgn, når jeg siger, jeg føler mig dummere end før.
Der var en der engang sagde, at politik er en for alvorlig sag til at man kan overlade den til politikere. Så det er ikke politik, der er noget lort, men politikerne der ofte ikke magter opgaven at lave politik til gavn for den brede befolkning.
SvarSlet... fordi man føler sig dummere er man det jo ikke nødvendigvis. Det kan være, at din hjerne bare tager en pause. Det man selvfølgelig kan frygte er, at pausen bliver noget længere end beregnet ....