Vel-Kommen til Tjekkiet!

På vores cikeltur gennem dele af Tjekkiet har vi fået snuset lidt til landet, og for at nu at bryde rytmen med de meget lange indlæg kommer der her et kort resume af, hvad vi har samlet af indtryk og visdom:

Tjekkerne kunne være bedre til at tale både tysk og engelsk. De kunne bestemt også klare det meget værre, og vi takker dem så inderligt for at prøve, selvom de meget ofte slår direkte over i deres modersmål, som vi ikke forstår så meget af.
Mange samtaler, vi har indledt med tjekker, er startet sådan her:

"Do you speak english?"

"Yes. Small."

eller sådan her:

"Do you speak english?"

"Yes. Sometimes.".

Landets nationalkrydderi er, som mange nok vil vide, kommen. Af alle skønne krydderier i denne verden har man valgt kommen. Det er et interessant valg, når man nu tænker på, at kommen i grunden slet ikke er så lækkert igen. For os er det gået hen og er blevet lidt af et problem, idet Margit, i modsætning til mig, som gerne spiser kommen uden dog at nyde det, på ingen måde kan tolerere tilstedeværelsen af bare noter af noget, der engang har været i berøring med kommen.
Det er faktisk kun brødet, vi har fundet det i. Til gengæld er det meget svært at finde et stykke hvedebrød, som ikke indeholder anselige mængder af kommen, og det gerne på en camoufleret måde, der har taget røven på os et par gange.

I det hele taget er Tjekkiets, som faktisk de fleste landes, bagetradition lige til at lukke op og lave pøller ned i. Heldigvis kan man købe rugbrød og knäckis i alle supermarkeder. Uden kommen.

Vi har frekventeret en hel del små knejper eller landlige spisesteder undervejs på turen til Prag. Her serveres gullash, knødler, kæmpe röstier besmurt med løgmos, surkål, saltagurker, store, tykke stykker skinke, pølser og lignende yderst rustikke delikatesser.
Den mad vi har set serveret i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig har slet ikke fået os til at tvivle på vores vegetarisme. Dertil har den simpelt hen været for ligegyldig.
Men i Tjekkiet - og Østrig for den sags skyld - ser den lokale bondemad sgu så skidelækker ud, at man af og til må tale hårdt til sig selv for ikke at komme til at stige om bord i et læs kød.

På disse små knejper og landlige spisesteder er der i øvrigt en ret så speciel atmosfære. Der er meget slidt og grimt, og indretningen er yderst sparsom. Til gengæld er der mange kunder, gerne omkring frokosttid, og en halv liter lokal bryg kan erhverves til den nette sum af 7 danske kroner.

I Tjekkiet er det meget sjældent at finde en lås på døren til toilettet. Så paranoide typer må holde håndtaget med en hånd og tørre med den anden.
Den taktik er nu ret så trættende og egentlig unødvendig. For vi har fundet ud af, at man banker på, før man entrer et toilet.

Tjekkiske rengøringskoner er triste, grå typer, der aldrig smiler, og som undgår øjenkontakt. De er allesammen over 50 år gamle og går i meget grimt tøj. Dette kombineret med deres over en bred kam helt miserable hår kan af og til få os til at tro, at vi befinder os i en østbloktidslomme.

Tjekkiet er et helt og aldeles smukt og meget bakket land, som det er en stor fornøjelse at bevæge sig igennem. En meget hård fornøjelse. Men virkelig en fornøjelse. Se selv:


J